Det er med største sorg, at vi her til morgen modtog den triste besked, at statsautoriseret fodterapeut Sussi Nielsen pludselig er gået bort😥.
Sussi var ”helt sin egen”, en højt værdsat kollega, en omsorgsfuld og loyal ven, en faglig dygtig, respekteret og afholdt terapeut og et helt særligt, varmt og unikt menneske. Hun havde en smittende humor, som var guld værd for alle os omkring hende. Hun havde en ”6. sans”, der i vid udstrækning blev brugt til omsorg for andre – og mindre for Sussi selv.
Sussi arbejdede tæt sammen med klinikkens ejer Charlotte Midtgaard gennem 27 år, hvilket skabte en helt særlig relation og har gjort tabet særligt stort for Charlotte.
Sussi vil for altid være i vores hjerter, og vi er taknemmelig over at have haft hendes i vores liv.
Vores varmeste tanker og dybeste medfølelse går til Sussis familie og Rhodian – Sussis anker – hendes ven i livet ❤
På klinikkens vegne Charlotte Midtgaard