Kære alle <3
Både fysio- og fodterapien åbner på lidt mere normale betingelser fra mandag 20. april 2020. Vi følger fortsat alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og der er en del restriktioner, udover de almindelige hygiejnekrav, vi skal overholde. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at gennemføre disse bedst muligt:
Mød ikke op, hvis du eller andre i din husstand har symptomer på COVID 19 såsom feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed.
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til os fremfor at møde fysisk op på klinikken. Vi kontakter alle, der har haft eller har tider for at briefe jer om forholdene.
Har du tid til behandling, så kom alene hvis muligt. Mød først ind til din aftalte tid. Oplever du, at der er mere end to ventende i venteværelset, så ring straks på klokken, der står på glas-reolen ved siden af spritten. Vent eventuelt udenfor i den friske luft. Sprit hænder ved både opstart og afslutning på dit besøg. Hold afstand. Betal med dankort eller MobilePay – ingen kontanter.
Der stilles ikke krav om brug af værnemidler for hverken fodterapeuter eller fysioterapeuter. Afhængig af behandlingens karakter kan du dog opleve, at vi bruger handsker og forklæder. Vi er blevet opfordret til ikke at anvende masker, da det øger risikoen for smitte.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer :D.