Manuel behandling

Manuel behandling er en specialisering af fysioterapeuten indenfor bevægeapparatets analyse, smertehåndtering og manuelle behandlingsteknikker. Manuel terapi er en patienttilgang, der kan anvendes til at håndtere mange problematikker omkring patienten. Har du skader og/eller smerter i forskellige dele af bevægeapparatet, kan de behandles via manuelle behandlingsteknikker. Behandlingen kan være rettet mod en eller flere strukturer f.eks. knogler, led, muskler og sener, som i tilfælde af dysfunktion kan medføre smerte og funktionshæmning.

Overordnet anvendes

  • bløddelsbehandling, anvendes f.eks. ved spændt og overbelastet muskulatur eller ved akut muskelfiberskade
  • udspændings-teknikker, anvendes f.eks. ved spændingshovedpine eller til arvæv efter eksempelvis en idrætsskade
  • muskuloskeletale-teknikker er behandling af kroppens biomekaniske forhold. Det vil sige forhold angående led, knogler, sener, muskler, nervesystem og bindevævs funktioner samt disses indbyrdes påvirkninger. Det anvendes især til behandling af problematikker relateret til nakke, rygsøjle og bækken
  • manipulationsbehandling, hvor man med et hurtigt tryk eller impuls, manipulerer med et led således, at der ofte opstår en karakteristisk ”knæk” lyd.  Metoden anvendes til at fjerne eller lindre smerte og fejlfunktion fra led og muskler samtidig med, at patienten opnår større bevægelsesfrihed

I mange tilfælde vil du have gavn af manuel behandling kombineret med anden behandling eksempelvis idrætsfysioterapi, genoptræning, kinesiotape, chokbølge, laser, indlægssåler eller kompressionsbehandling med luft

Du finder flere informationer på følgende links

Footscan-analyse     Løbe-analyse   Gang-analyse     Sanseanalyse

Fysioterapeut Arno Natius    Fodterapeut Charlotte Midtgaard     Fysioterapeut med speciale i osteopati Malene Jensen      Ergoterapeut Charlotte Andersen