Behandling af akutte og kroniske skader
Akutte skader
Vrider du om på anklen eller får en fibersprængning, så er det en akut skade, som bør behandles så hurtigt som muligt. Du får smerter, fordi vævet går i stykker, og nervetrådene påvirkes. De små blodkar brister, og der siver blod ud i det omkringliggende væv. Blødningen giver et forhøjet tryk i det beskadigede område, og smerten vil tiltage, efterhånden som blødningen og trykket bliver større. Akut skadesbehandling handler om at begrænse den blødning og hævelse, der sker i vævet, så man mindsker de efterfølgende gener og forkorter skadesforløbet.
Det vigtigste i den akutte fase er derfor at begrænse hævelsen:
P = Hurtig/prompt – Reager og sæt nedenstående i værk med det samme. Selv få sekunder kan gøre en stor forskel.
C = Kompression/compression – Der skal tryk på de første 24 til 36 timer. Hvis der stadig er en tendens til hævelse, skal der kompression på endnu længere tid. Brug rette kompression f.eks. bind eller strømper til netop din skade – spørg din fodterapeut, hvis du er i tvivl. Kompressionen må ikke være så stram, at huden bliver blålig eller følelsesløs.
E = Elevation/elevation – Hæv det skadede område – gerne 30 cm eller mere over hjertehøjde. Det sænker blodtrykket i skadeområdet, og risikoen for øget tryk mindskes. Elevationen gentages i to døgn eller mere, så ofte som muligt, især ved kraftig blødning eller hævelse.
I = Is/ice og nedkøling – Du bør lægge is på skaden cirka 30 min i timen de første seks timer. Ved større skader skal du regelmæssigt lægge is på i det første døgn. Kulden dæmper smerterne, men virker ikke i dybden. Det er altså ikke nok til at fjerne skaden.
R = Ro/rest og aflastning – For ikke at forværre skaden, skal du stoppe med den udløsende aktivitet og skåne det skadede område. Det betyder f.eks., at du i starten ikke må støtte på foden, hvis den er forstuvet.
M = Bevægelse/movement/mobilisation – det skadede væv skal bevæges og bruges, så snart smerterne tillader det.
For det første skal du være hurtig (P) med at give området kompression (C). Kompressionen er helt klart det mest afgørende for at forhindre og begrænse hævelse, samt gøre dit skadesforløb kortere. Hvis du, så snart du har fået kompression på, eleverer (E) området over hjertehøjde, har du gjort, hvad du kan for at mindske hævelsen. Is (I) skal kun ses som en form for smertelindring og brug kun is, hvis du har kompression på. Isen kan faktisk gøre hævelsen værre, hvis du ikke har kompression på, fordi det tilfører en masse nyt blod og øget cirkulation til området, når isen fjernes. Ro (R) er selvfølgelig afhængig af skadens omfang. Du bør begynde at bevæge (M) din krop og det område, som er beskadiget, så snart du kan. Lyt til din krop og respektér smerterne. En akut skade kan ofte give skævheder og stivheder i led og bindevæv. Det er derfor altid en god idé at få din skade og krop tjekket efterfølgende. F.eks. kan en forstuvet ankel give låsninger i foden, som kan forplante sig til skader og smerter i knæ, hofte, bækken og ryg. Mobilisering og behandling (M) af disse faktorer vil kunne gøre dit skadesforløb kortere, så du er hurtigere på benene igen og forebygger andre skader på længere sigt!
Kroniske/længerevarende overbelastningsskader
Har du døjet med en overbelastningsskade igennem længere tid f.eks. hælspore/betændt svangsene, så skal du finde årsagen/-erne og få iværksat den rette plan for din behandling. Vi er dig gerne behjælpelig. Du kan med fordel fortsat bruge ovenstående anbefalinger: PCEIRM.
Kompressionstrømper og ankel-, knæ-, albuebind
Jeg har et stort udvalg af kompressionsstrømper. Kontakt mig på 7592 3433 eller på cm@vasegaardensklinikker.dk, hvis du vil høre mere.
Du kan med fordel anvende kompressionsstrømper – også uden at være skadet, hvis du f.eks.:
- har en arbejdsdag eller en hverdag med meget stående, gående eller siddende arbejde
- er platfodet eller hulfodet
- pronerer (svangen afflades) for meget eller for lidt
- dyrker motion
- er overvægtig eller gravid
- har åreknuder, sår eller har haft blodpropper
- når du skal flyve
- døjer med nedgroede negle
Du bør undgå kompression ved nedsat blodforsyning/åreforkalkning i mellem/svær grad i benene (spørg din læge).
Hvordan virker en støtte-/kompressionsstrømpe?
Strømperne giver alle et gradueret tryk udefra på dine muskler og vener i underbenet fra anklen og op mod knæet. Ved bevægelse danner de altså en udvendig barriere, så muskelpumpen arbejder mere effektivt. Strømperne vil både hjælpe kroppen med at transportere væske og blod tilbage til dit hjerte samt forebygge, at der sker en ophobning af væske i løbet af dagen. Som følge af den mindre venediameter strømmer blodet hurtigere, hvilket forebygger dannelsen af blodpropper. Derfor anbefales strømper med komprimerende effekt til flyrejser. Hvis muligt bør både støtte- og kompressionstrømper altid tages på, så snart du svinger benene ud af sengen.
Udvalg
Jeg har både støttestrømper (medium tryk – 15-20 mm Hg) og kompressionstrømper (højt tryk – 20-30 mm Hg). Der er mange forskellige modeller og materialer som bomuld, bambus, nylon og uld til både pænt, hverdags-, arbejds-, og sports-brug. Bemærk støtte-/kompressionstrømper har bedst af ikke at blive tørre tumblet, specielt hvis strømpen indeholder uld.
