Indlægssåler

Vi er specialiseret i fodtøj og hjælpemidler som f.eks. indlægssåler. Vi vejleder dig i, om du vil have gavn af at supplere dine sko med såler, eller om du kan nøjes med at vælge dit fodtøj med rette egenskaber. Har du gavn af såler, får du oplyst i hvilken situationer, du bør anvende dem, og ikke mindst hvilken type du bør vælge. På markedet er der et stort udvalg af præfabrikerede såler til f.eks. nedsunken forfod og platfod, som ikke er individuelt fremstillede. Vi anbefaler altid individuelt fremstillede indlægssåler enten muskel-optrænende efter vacuumaftryk eller støttende efter gipsafstøbning. Sålerne bør altid tilpasses dit fodtøj.

Ganganalyse

Vi begynder altid med en ganganalyse, som består af en lang række statiske og funktionelle led- og muskeltests og observationer, hvor der er fokus på, hvad der hindrer dig i at udføre en bevægelse hensigtsmæssigt og smertefrit. Analysen synliggør, hvordan din fod og krop er ”skruet sammen”, og hvordan dette måske har været medvirkende til din nuværende skade, og hvordan dette kan øge din risiko for skade fremadrettet. Det kan f.eks. være et af dine led, der mangler bevægelse, eller en muskelgruppe, der er for svag, som påvirker din måde at bevæge dig på.

Fremstilling

Indlægssåler fremstilles først, når du har fået en gang-analyse, som viser, hvilke behov du har. I Vasegårdens Klinikker fremstilles sålerne individuelt og med muskel-optrænende og stimulerende egenskaber.

Sålerne kan have forskellige formål. Det primære formål er at forbedre din gang- og løbefunktion, så du undgår skader og smerter i forbindelse med bevægelse eller større belastninger som for eksempel overvægt, stående arbejde, tunge løft, graviditet og sport.

Vi fremstiller såler til alt fodtøj og alle sportsgrene, så medbring fitnesssko, dansesko, løbesko, cykelsko, vægtløftersko, håndboldsko, fodboldstøvler, skistøvler m.m. Vi finder en løsning, der er optimal for dig.

Har du valgt indlægssåler fra Vasegårdens Klinikker, får du følgende vejledning med hjem.

Se vores nye film om indlægssåler her:

Du finder flere informationer på følgende links

Footscan-analyse     Gang-analyse     Løbe-analyse    Sanseprofil-analyse     Fodtøj       Snøringsteknikker

Fodterapeut Charlotte Midtgaard