Individuelt fremstillede indlægssåler
Jeg har 32 års erfaring i at producere individuelt fremstillede indlægssåler efter aftryk. Jeg har specialiseret mig i såler, som optræner, stimulerer, korrigerer og/eller understøtter. Jeg har igennem årene hjulpet tusindvis af mennesker til øget kropsbevisthed og et aktivt og smertefrit liv.
Individuelt fremstillede indlægssåler kan og bør dog aldrig stå alene, de skal arbejde sammen med dit fodtøj for at have rette effekt. Mangler fodtøjet rette egenskaber, nedsættes sålernes effekt og kan risikere at genere dig.
Ganganalyse
Jeg har ad åre udviklet min helt egen tilgang til “at stille dit fundament i vatter”. Jeg begynder aldrig et indlægsforløb uden en grundig og omfattende ganganalyse. Jeg bruger i gennemsnit 4 timer på tests, scanning, optagelse, vejledning samt analysering af dine resultater.
Viser det sig, at du har skævheder i forfod, bagfod eller i benlængde, så har du dårlig alignment. Dårlig alignment øger risikoen for skader, smerter og træthed i kroppen, da du er nødsaget til at spænde og kompensere for skævhederne, hver gang du skal udføre en bevægelse. Der vil ofte være flere medvirkende årsager til din smerte og skade, hvilket ganganalysen vil afdække.
Ganganalysens indhold
- statiske og funktionelle led- og muskeltest fra fod til hofte/lænd
- analyse af din kropsholdning
- analyse af din gang
- footscan, en scanning, som viser de trykvariationer og det tidsforbrug, der er under de forskellige regioner af din fod, når du går
- gennemgang af det fodtøj og de evt. hjælpemidler, du anvender i din hverdag
Fremstilling
Indlægssåler fremstilles først, når du har fået en ganganalyse, som viser, hvilke behov du har, og hvordan indlægssålerne med fordel kan fremstilles.
Har du fået individuelt fremstillede indlægssåler, får du følgende vejledning med hjem.
Se mere om indlægssåler i filmen – obs min adr. er Vestermarksvej 13 A, Grejs, 7100 Vejle N:
Du finder flere informationer på følgende links
Footscan-analyse Gang-analyse Sanseprofil-analyse Fodtøj Snøringsteknikker