Ganganalyse
Har du en skade i fod, ben, knæ, hofte eller lænd, vil det kunne have indflydelse på den måde, du bevæger dig på. Ofte vil kroppen finde en alternativ måde at udføre de daglige bevægelser på ved at kompensere, men det kan give andre skader i kroppen på sigt.
En ganganalyse indledes med en lang række statiske og funktionelle led- og muskeltests og observationer, hvor der er fokus på, hvad der hindrer dig i at udføre en bevægelse hensigtsmæssigt og smertefrit. Analysen synliggør, hvordan din fod og krop er ”skruet sammen”, og hvordan dette måske har været medvirkende til din nuværende skade, og hvordan dette kan øge din risiko for skade fremadrettet. Det kan f.eks. være et af dine led, der mangler bevægelse, eller en muskelgruppe, der er for svag, som påvirker din måde at bevæge dig på.
Udover din fod og krop er der mange andre faktorer, der kan være medvirkende til din skade og den måde, du bevæger dig, nemlig underlaget, du går eller løber på, dit fodtøj, dit erhverv, din sport, din teknik m.m.
Her kan du læse en artikel fra magasinet Gå Godt marts 2021, om hvordan smerter i fødderne kan være indikator for problematikker andre steder i kroppen.
Informationer til henviste patienter
Bemærk at prisen på ganganalyse i ovennævnte film er forældet.
Gang-analysens indhold
- statiske og funktionelle led- og muskeltest fra fod til hofte/lænd
- analyse af din kropsholdning
- analyse af din gang
- footscan, en scanning, som viser de trykvariationer og det tidsforbrug, der er under de forskellige regioner af din fod, når du går
- gennemgang af det fodtøj og de evt. hjælpemidler du anvender i din hverdag.
Fodtøj og indlægssåler
Det afhænger af dit arbejde, din sportsgren, din kropsbygning og hvilken bevægelse, du skal udføre, hvilke egenskaber dit fodtøj bør have. En indlægssål kan supplere med de særlige egenskaber, som netop du har brug for, og som en standard-fabriksfremstillet sko ikke alene er i stand til at tilføre.
Løber du, kan det være hensigtsmæssigt at supplere gang-analysen med en løbe-analyse.
Du finder flere informationer på følgende links
Footscan-analyse Løbe-analyse Indlægssåler Fodtøj Sanse-analyse Snørringsteknikker