Ergoterapi og børn

Ergoterapi til børn handler om at hjælpe det enkelte barn til at udvikle nye færdigheder, der gør barnet i stand til at mestre aktiviteter, der understøtter en velfungerende hverdag. Målet med en ergoterapeutisk indsats er at fremme deltagelse og aktiviteter, der er meningsfulde for barnets liv.

Ergoterapeuten undersøger, observerer og taler med barnet og familien, og på den baggrund analyseres barnets ressourcer og vanskeligheder. Undersøgelsen kan foregå i barnets daglige miljø f.eks. i barnets hjem eller institution.

På baggrund af undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med f.eks. forældre, pædagoger og andre forslag til, hvordan barnets udvikling støttes mest hensigtsmæssigt.

Behandlingen kan indebære stimulation af barnets forskellige sanser, træning i at indgå i leg og samspil, udvikling af motoriske færdigheder og træning i hverdagsaktiviteter.

Fælles for de børn, der har behov for ergoterapi, er, at de på et eller flere områder har svært ved at fungere i dagligdagen af fysiske eller psykiske årsager.

Eksempler på målgrupper for ergoterapi til børn

  • Børn med sanseintegrations (motoriske/modulations) problemer
  • Børn med opmærksomhedsproblemer og neuropsykiatriske problemer
  • Børn med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Børn med erhvervede eller medfødte hjerneskader
  • For tidligt fødte børn

Du finder flere informationer på følgende links

Fodtøj     Indlægssåler     Gang-analyse     Footscan-analyse

Ergoterapeut Charlotte Andersen     Fodterapeut Charlotte Midtgaard     Fysioterapeut m. speciale i osteopati Malene Jensen    Fysioterapeut Arno Natius