Afspænding
Langvarige smerter, stress, angst, tanker og bekymringer kan gøre dig anspændt og bidrage til muskelspændinger. Afspænding kan være en godt supplement til at ændre dit liv.
Mange af de nævnte stressfaktorer vil gøre det mere vanskeligt for dig at få nok hvile og en god nats søvn. Det betyder, at du efterhånden kan føle dig udmattet. Der opstår en ond cirkel, da det er langt lettere at klare f.eks. smerter, når du er udhvilet, og der er balance i dit nervesystem.
Afspænding hjælper din krop med at slippe muskelspændingerne og giver dig større fysisk velvære. Du bliver bedre til at mærke kroppen nuanceret og dermed bedre til fremover at mærke kroppens små tegn på, at du er ved at blive stresset.
Det er dit parasympatiske nervesystem, som hjælper dig med at slappe af og slippe spændinger i hele kroppen. Når du aktiverer den del, smider du populært sagt stresshormonerne ud af kroppen.
Afspænding dækker over forskellige teknikker
- Du kan lære først at spænde musklerne for derefter at afspænde dem. Metoden kaldes derfor også ”spænd-slap af metoden”. Trin for trin gennemgås kroppens muskelgrupper, ved at du først spænder i en muskelgruppe og derefter slapper af. Til sidst opnår du total afslapning i alle muskelgrupper.
- bevidstheds- og opmærksomhedstræning. Ved denne metode fokuserer du din opmærksomhed på forskellige kropsdele, mærker kropsdelene én for én og slipper alle spændinger. Gradvist guides du gennem hele kroppen. Undervejs og bagefter opnår du dyb afspænding af dine muskler.
- Vejrtrækningsteknikker. Mange af os trækker vejret meget overfladisk. Og når vi er stressede, bruger vi kun den øverste del af lungerne. Det betyder mindre ilt og dermed mindre energi – og din overfladiske vejtrækning er med til at fastholde dig i den stressede tilstand. Ved at lære at trække vejret rigtigt, får du tilført mere ilt og energi, du føler mindre stress og mere indre ro, du mindsker smerter både kroniske og forbigående, du optimerer dine præstationer, og du bliver i det hele taget mere rolig og glad.
- Fantasirejser er en slags guidet dagdrøm. Du vil opnå en dyb afspænding og blive afledt fra f.eks. dine smerter ved at fokusere på noget andet end dem. Efter en sådan fantasirejse vil du typisk føle dig rolig og afslappet.
- Her skal du i tankerne forestille dig, at du er præcis, som du gerne vil se dig selv eller at gøre de ting, som du ønsker at gøre. Ved visualisering skal du altså, i modsætning til fantasirejsen, selv være med til at skabe dine indre billeder. Målet er dog det samme: at du afledes fra at tænke på dine smerter og opnår en afspænding undervejs og bagefter.
Det er veldokumenteret, at afspænding kan have en positiv effekt på dit blodtryk, dit immunforsvar, på din smerte-tærskel (derfor bruges afspænding ofte som terapeutisk tilbud ved kroniske smerter), muskelspændinger, træthed, søvnproblemer, angst og depression.
Mærk din krop og find ro – opnå en bedre livskvalitet.
Læs mere om behandling med luftkompression her. Denne behandlingsform kan også give afspænding og øget velvære.
Du finder flere informationer på følgende links
Fysioterapeut Arno Natius Fysioterapeut med speciale i osteopati Malene Jensen